LM Byg
Vores store egenproduktionsenhed udfører alle former for opgaver inden for råhusbyggeri, herunder pladsstøbte betonkonstruktioner, montage af betonelementer, trækonstruktioner og stålkonstruktioner.
LM Byg blev stiftet i 1987, og har gennem snart fire årtier opbygget et solidt renommé i den danske entreprenørbranche og er således i dag en af de førende virksomheder inden for råhusbyggeri i Danmark.
Vi elsker råhus og beton – en passion der gør det naturligt for os at tilegne os ny viden. Derfor videreuddanner vi løbende vores dygtige medarbejdere, der bl.a. tæller ingeniører, konstruktører, struktører og specialiserede betonarbejdere, så vi altid er parat til at løse alle former for råhusbyggeri inden for alle segmenter.
I LM Byg har vi korte og hurtige beslutningsveje. Vi er en projektorienteret organisation med en flad, fleksibel og enkel struktur med dertilhørende hurtige og effektive beslutningsveje. Det gør os til en agil partner og ikke en tung og bureaukratisk aktør. Vores ledelse følger projekterne tæt, og det gør os i stand til løbende at løse de udfordringer, der kan opstå – hurtigt, effektivt og i rette tid.
Vi er startet, som en familieledet virksomhed – hvilket betyder, at de oprindelige værdier: at levere kvalitet til tiden, til budget. Det betyder, at vi fokuserer på at skabe de bedste betingelser for læring, udvikling og samarbejde. Hos os vinder vi SAMMEN.
Vi er jeres garanti for et råhus i særklasse.

KONKURRENCEDYGTIGE PRISER
Vores organisation er skåret ind til benet uden omfattende stabsfunktioner, og vi har løbende opbygget systemer til effektiv risikostyring fra kalkulation til aflevering. Derfor kan vores samarbejdspartnere altid være sikre på, at vi kan løse opgaverne i den forventede kvalitet – til en konkurrencedygtig pris.
Med vores mange års erfaringer kan vi gennemskue byggebehov og forudse eventuelle udfordringer, som vi altid tænker med ind i vores budget og tilbud, således vi undgår uforudsete udgifter under selve byggeprocessen.
RÅHUS TIL TIDEN
Takket være vores mangeårige erfaring og specialisering inden for beton- og råhusarbejder er vi i stand til at levere opgaver til tiden.
Vi tænker hele tiden i at procesoptimere, dygtiggøre os og fjerne spildtid, og på den måde sparer vi tid på råhusbyggeriet som kommer bygherren til gode.

STÆRKE KOMPETENCER
I LM Byg er vi specialister i råhusbyggeri af enhver art. Vi kan opføre et traditionelt råhus med betonelementer og pladsstøbte konstruktioner, og vi kan gå helt nye veje på alt fra metoder til materialer.
Vi har de kompetencer, der skal til for at opføre et hvert råhus. Vi er ikke ”bare” en betonentreprenør – vi sikrer tryghed, kompetence, nysgerrighed og viden, og derfor er vi eksperter, der skaber råhuse i verdensklasse.

ET BÆREDYGTIGT MINDSET
Byggebranchen er udpeget som et af de områder, der vejer tungest på CO2-vægtskålen, og branchen står for tæt på 30% af Danmarks samlede CO2-udledning. Som en del af Pihl Koncernen har LM Byg tilsluttet os Parisaftalen – og fået handleplan og CO2-reduktionsmål godkendt af Science Based Target initiative.
Vi har et naturligt fokus på vores materialer, og som råhusentreprenør med egenproduktion er håndværket altid i centrum.
Med håndværket i fokus er vi løbende på udkig efter muligheder for at udvikle, innovere og optimere metoder, materialer og CO2-udslip undervejs i processen. Uanset om råhuset er skabt af beton, stål eller træ kombinerer vi vores praktiske viden med avanceret teknologi for at gøre kundernes visioner til virkelighed.
